Forfatter: Anders Nielsen

Mød de 4 personlighedstyper

Indholdsfortegnelse

Personlighedstyper

Hej – super at du læser med om personlighedstyper.

For i dette indlæg får du en intro til persontypetests og personlighedstyper – eller kort og godt persontyper.

Du har sikkert allerede prøvet at tage en persontypetest. På et eller andet tidspunkt i dit liv.

Måske har du bare været nysgerrig på, hvilken type du egentlig var – med en gratis online test og et spørgeskema hjemme på sofaen.

Eller også har du som ansat været en del af proces, hvor I har haft fokus på at styrke kommunikation og samarbejde i dit team – det kunne fx være til en sjov teambuilding dag.

Ja, måske har du – som rigtig mange andre – været ansøger til et job, hvor du skulle tage en personlighedstest, for at se om du “passede” til jobbet og arbejdspladsen.

Uanset hvad, hvordan og hvorledes …

– så findes der et væld af persontypetests. Og nogle er absolut valide – og andre er bestemt ikke.

Men for pokker: Testtyperne som ikke just kan bryste sig af hverken validitet eller officiel anerkendelse, kan vi da sagtens sætte pris på alligevel. For de har da en funktion.

De gratis personlighedstests

For her taler vi om sjov og spas – ja, underholdning i 5-10 minutter. Og så er vi videre…

Kortvarigt bekræftes vi dog i vores ønskede verdensbillede – og omvendt bliver vi måske lettere irriterede, fordi ‘svaret’ jo overhovedet ikke passer (på mig).

Men det var jo også bare en åndssvag test i et sladderblad…

Og så er der de andre personlighedstests.

Dem som er baseret på et mangeårigt og yderst validt grundlag.

Dem, der er udviklet af psykologer, professorer, forgangsmænd og forgangskvinder.

Personlighedstests som er brugt lige siden af virksomheder og organisationer i hele verden.

En test, der kan give de svar og den selvindsigt, som gør, at vi reelt ‘rykker os’ – individuelt og i vores samspil med andre. Hvis vi vil det!

Typer af personlighedstests

Hver persontypetest har typisk hver deres sæt af personlighedstyper, som afdækker og kortlægger vores personlige adfærdstræk.

Til dette blogindlæg har vi udvalgt tre af slagsen. Fra allerøverste hylde. Nærmere betegnet de mest troværdige og anerkendte personlighedstests på markedet.

Så lad os bare komme i gang med det samme!

MBTI – 4 psykologiske funktioner

Den første personlighedstest du skal præsenteres for, er MBTI – en forkortelse for Myers–Briggs Type Indicator. Personlighedstesten er udviklet af Katharine Cook Briggs og hendes datter Isabel Briggs Myers i midten af 1900-tallet. Testen er baseret på den schweiziske psykiater Carl Jungs teori om fire psykologiske funktioner – heraf ekstraversion, sensation, tanke og opfattelse.

Enneagram – med 9 personlighedstyper

Den næste personlighedstest i rækken hedder Enneagrammet. Et persontypeværktøj til personlig udvikling. Dette persontypeværktøj består af 9 personlighedstyper – udviklet af den chilenske psykiater Claudio Naranjo. Enneagrammet bruges af mange som et form for ‘landkort’ i forhold til at forstå måden, som vores psyke arbejder på. 

DISC – 4 persontyper giver større indsigt

Og ja, så kommer vi til det tredje testsystem. For her er vi – om nogen – på hjemmebane.

Nu drejer det sig nemlig om personlighedstests med DISC – med udgangspunkt i DISC modellens fire persontyper. Delt op i hver deres farve – rød, blå, gul og grøn.

Let at forstå – og derfor lettere at handle på.

Persontyper rød, blå, gul eller grøn

Hvilken personlighedstype er du?

De fire persontyper er grundlaget i DISC modellen, som vi bruger til at beskrive fire overordnede adfærdstræk.

Hver persontype har en betegnelse og en farve:

D står for Dominans og har farven Rød

I står for Indflydelse og har farven Gul

S står for Stabilitet og har farven Grøn

C står for Kompetent og har farven Blå

Dit personlige og unikke mix af de fire typer er resultatet af din DISC personlighedstest og DISC analyse.

DISC analysen viser din typiske adfærd i forskellige situationer – kortlagt i netop din personprofil.

For, ja, du er et mix af alle typerne. Derfor vil du helt sikkert genkende dig selv i ikke bare en – men flere af de fire persontyper.

Hvordan det hænger sammen, får du også svar på i dette indlæg.

Men først skal du hilse på den røde, gule, grønne og blå persontype. Og vi lover dig, at du har lyst til at møde dem alle.

For vi har at gøre med super interessante typer med stærke personlige kompetencer – på hver deres måde!

Hvilken personlighedstype er du?

Hils på de 4 persontyper

DISC profil typer rød mand – personlighedstyper

Rød persontype

Hils på den røde persontype som er beslutsom og viljestærk – og excellerer, når nye projekter skal startes og hurtige beslutninger skal træffes.

Den røde persontype er D’et i DISC modellen, som står for Dominans.

God til at træffe hurtige beslutninger

Kan være ret utålmodig fx til møder

Læs mere om det røde D lige her

Gul persontype

Sig hej til den gule persontype som evner at inspirere og overtale – og brillerer, når relationer skal skabes og plejes.

Den gule persontype er I’et i DISC-modellen, som står for Indflydelse.

Meget snakkesagelig

Spontan og iderig

Læs mere om det gule I lige her

DISC profil typer gul mand
DISC profil typer grøn kvinde

Grøn persontype

Mød den grønne persontype som søger stabilitet og tryghed – og er særligt god, når projekter skal planlægges og gennemføres.

Den grønne persontype er S’et i DISC modellen, som står for Stabilitet.

Plejer den gode relation

Pålidelig og loyal

Læs mere om det grønne S lige her

Blå persontype

Giv hånden til den blå persontype som går omhyggeligt og analytisk til værks – og er meget struktureret med et skarpt blik for detaljen.

Den blå persontype er C’et i DISC modellen, som står for Kompetent.

Formel og observerende

Søger viden og fakta

Læs mere om det blå C lige her

DISC profil typer blå mand – personlighedstyper

Hvad mon dine DISC farver er?

Sandheden er, at du ikke er enten rød, gul, grøn eller blå.

For du rummer faktisk alle DISC modellens fire farver. Dog vil du oftest have en klar overvægt af en eller to af de fire farver.

Overvægten af en eller flere farver i din profil betyder, at du i forskellige situationer har en adfærd, der er mere naturlig for dig end andre.

Fx er nogle mennesker meget tålmodige. Andre er ikke.

Er du af natur utålmodig, men er nødt til at udvise stor tålmodighed – ja, så er det bestemt ikke umuligt.

Men det er ikke let for dig – og vil derfor være meget energikrævende.

Og vice versa.

DISC åbner for større selvindsigt

DISC kan også meget vel være din adgang til større selvindsigt.

For det er et stærkt redskab til udvikling af medarbejdere, teams og ledelse.

Resultatet er bedre kommunikation og samarbejde – der bidrager til større medejerskab, motivation og produktivitet på din arbejdsplads.

Vil du høre mere om dine muligheder med DISC – ja, så skal du bare kontakte os.

Du kan med fordel også læse vores indlæg med følgende fokus: hvordan laves din DISC profil? Her får du nemlig viden om de fire trin, som arbejdet med hver DISC profil følger.

Fortsat rigtig god læselyst.

Skriv en kommentar

Samarbejder med

GoTeam - Teambuilding ApS
Highlandgames.dk
vikinggames.dk
personalearrangementer.dk